Jeg kan anbefale de fisk jeg selv holder. Men der er flere andre gode arter:
- Rød serpae (Hyphessobrycon callistus): Hurtige og flotte røde fisk, der skal holdes i en stime på ca. 8 stk. Er flot foran friske grønne planter og som kontrast til andre lysere arter.
- Rosen tetra (Hyphessobrycon bentosi): En absolut flot og festlig tetra. Hannerne elsker at føre sig frem for hinanden.
- Sommerfugle cichlide (Papiliochromis ramirezi): Et par af denne dværg-cichlide er fint i et selskabsakvarium. Den er nem at få til at yngle. Viser alle sine flotte farver - næste hele regnbuens - i en lidt dæmpet belysning.
- Pansermaller (Corydoras panda eller lign.): Disse bundfisk føler man kigger igen på en. De har det sødeste udtryk og blinker gerne til en. Af en eller anden årsag har jeg haft et stort forbrug af pansermaller. Hvis først et individ i stimen dør, følger resten som regel hurtigt efter. Jeg har efterhånden forsøgt mig med flere stimer af forskellige slags pansermaller. Men de er hurtigt døde.
|